31 marts, 2020

Kongen af creme – Ole Henriksen: Uden det menneskelige ville det hele være røvkedeligt!

”Uden det menneskelige ville det hele være røvkedeligt!”

Det er de sidste ord, jeg får fra Ole Henriksen, før vi hilser af. Sætningen sætter en tyk streg under alt det, Ole står for – eller i hvert fald dét, jeg tager med fra mødet med hele Danmarks humørbombe, cremekonge… well, you name it. I love it! 
 
Dagen før har jeg fået en mail med tre røde roser i emnefeltet. ”Det er sgu Ole!” er min første spontane tanke, før jeg har tænkt på at tjekke afsenderen. Mailen er en elegant måde at summere op på, hvor og hvornår vi skal mødes, men følelsen den efterlader er ikke til at tage fejl af; jeg er blevet smittet. Med den allesteds nærværende ”Ole H. Virus”. 
 

Ikke et ord om humør

Min glad i låget-følelse holder hele vejen til København og hotellet i Nyhavn, hvor Ole Henriksen indlogerer sig, imens han og Laurence’ nyindkøbte lejlighed i det centrale København bliver gjort klar til indflytning. Indrømmet – de klamme håndflader er også fulgt med i bagagen. Ole Henriksen er blevet interviewet til alt, hvad der kan kravle og gå af High-end magasiner og tv-programmer, og senest er hans liv blevet dokumenteret i en musical, der gjorde de digitale billetluger rødglødende. Ole åbnede sit første spa i 1975, som var året efter at jeg blev født. Det er dér, vi er.

Vi skal ikke tale om Oles humør. Jeg vil gerne tættere på iværksætterhistorien, Oles opskrift på succes, hvad der pisser ham af, og om der mon ikke bor en snært af tristesse inde bag det hvide smil. Men da Ole lægger ud med kindkys og fortæller om, hvordan han har glædet sig til at møde mig – og at han hver morgen laver 300 armbøjninger – så er det unægtelig svært at komme udenom… humøret.

 

Fra mælkeflasker til cremebøtter

Ole Henriksen er født i Nibe i 1951. Som ganske ung fik han sit første job som mælkebud, som på en måde blev startskuddet på karrieren som iværksætter: ”Pengene var små dengang, og jeg hørte tit min mor og far skændes om penge, så jeg besluttede selv at gøre noget. Jobbet var det bedst betalte i byen, fordi ingen var vilde med at stå så tidligt op om morgenen,” griner han. ”Jeg fik lært at økonomisere med pengene; lidt til forkælelse til venner og familie, lidt til Ole og lidt i banken. Jeg har altid sat penge i banken, og dengang sparede jeg sammen til at flytte hjemmefra. Jeg følte mig meget rig, da jeg kunne flytte på værelse i København.”

Historien derfra er broget: Balletelev i New York, danser og model i Indonesien, hudplejeelev i London og arbejdsløs i USA. Ole fortæller: ”Ingen ville hyre mig, fordi jeg var mand. Det blev tydeligt, da jeg kom til Los Angeles. Så min chance var at starte selv. Jeg blandede cremerne hjemme i køkkenet, hældte dem på Tupperware-bøtter og cyklede frem og tilbage mellem mit hjem og min nyåbnede klinik, som dengang lå på Camden Drive i Beverly Hills.”

 

Never be a Cookie cutter

Det er svært at forestille sig, som han sidder dér overfor mig og shiner, men det var Oles egne hudproblemer, der blev karrierens egentlige afsæt: ”Jeg døjede som ung med en voldsom acne. Det var den direkte årsag til, at jeg forlod danseverdenen og blev uddannet inden for hudpleje. Og ved du hvad? Det er i virkeligheden det mest interessante ved os mennesker; at når vi møder modgang, er vi kodet til at finde løsninger. Oftest er det modgangen, der inspirerer os til at tænke kreativt og gøre noget, vi slet ikke havde forventet. På den måde er jeg meget taknemmelig for min acne. Min pointe er, at det er vigtigt for os ikke at holde os tilbage eller være bange for at udleve vores kreativitet.”

Ole gestikulerer på sin egen yndefulde måde, imens han læner sig frem i den bløde stol i hotellets loungeområde, hvor vi sidder. ”Uddannelse og en god businessmodel er selvfølgeligt vigtigt,” siger han og kommer til at blande danske ord med engelske. ”Men dit produkt er det allervigtigste. Det må aldrig blive a Cookie Cutter,” siger han og refererer til masseproduktion af ligegyldige produkter uden værdi.

 

Oles trumfkort

I dag er Ole Henriksen et verdensomspændende brand, som hører til under luksus-konglomeratet LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton. Det meste af sin tid er Ole på farten. Til spørgsmålet om, hvad der gør ham unik som forretningsmand, fremhæver han præcis dét: ”Mit største trumfkort er, at jeg alle årene har rejst verden rundt på mit firmas vegne og været med til alle slags arrangementer, uanset om det er forretningsgulvet med de ansatte eller med den højere ledelse. Jeg insisterer på at være tilstede hele vejen rundt. For mig handler det om respekten for andres arbejde.”

Ole fortæller om, hvordan han for ganske nyligt tog fusen på hele sales-teamet til et WOW-party hos den engelske butikskæde Boots: ”En skøn gruppe mennesker var samlet til skill praktik, meditation, yoga, snak om produkter osv., og på et tidspunkt blev der vist en video på storskærmen med ham der Ole H. Hvad de ikke vidste var, at da videoen var færdig, kom jeg dansende ind på scenen. Jeg havde en fest med at overraske dem! Og vi fik den mest fantastisk dag sammen, hvor vi spiste frokost, lærte hinanden at kende og talte om velvære og de ting, der gør os glade som mennesker. Dét nærvær er altafgørende for mig, og jeg nyder det. Du kan meget med elektronik, Skype-samtaler osv., men det menneskelige møde er og bliver det stærkeste.”

Jeg falder et kort øjeblik i staver over Oles energi og evne til at være tilstede. Stilheden brydes af: ”Ja, jeg fik nok et Duracell batteri stukket op i røven, da jeg blev født!”

 

Hvad pisser dig af? 

De høje grin imellem os lægger sig igen. ”Uretfærdighed, pisser mig af. Og gør mig ked af det. Vi lever i en umådelig privilegeret verden, men når mennesker lider af den ene eller anden grund, bliver jeg ked af det. Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de samfund, der har behov, men det første sted at starte er ved at være kærlige over for vores medmennesker. Tag dig tid, giv din tilstedeværelse, din anerkendelse og din ros. Det samme gælder på arbejdspladsen. En god leder er en leder, der tager sig tid til at inspirere, motivere, rose og samtidigt er i stand til at give konstruktiv kritik. Hvert minut tæller i forhold til at bruge energien positivt. Hvis alting kommer til at handle om tal og vækst, så er virksomheden ikke langtidsholdbar. Men for at vende tilbage til dit spørgsmål, så er svaret uretfærdighed.”

 

Har ikke plantet træet

Jeg tager chancen og bevæger mig ind på den personlige bane. Ole har ingen børn og bliver aldrig bedstefar. Hvad gør det ved ham at tænke på, at han ikke har sået sit frø og plantet sit træ? Smilet svinder for en kort stund: ”Nej, jeg bliver uheldigvis ikke bedstefar. I dag er der en lang række måder at være familie på, men de muligheder var ikke tilstede i samme grad, da vi var yngre, samtidigt med at vores liv ikke var indrettet til at skulle være forældre,” lyder det med alvor i blikket. Men det vender hurtigt tilbage – smilet: ”Vi har så mange børnebørn i familien, som vi har tæt kontakt til, og vi elsker dem usigeligt højt og ser dem så meget, det overhovedet kan lade sig gøre. Så jeg betragter ikke egne børn og børnebørn som et savn, fordi der er så meget andet dejligt liv at glædes over.”

 

Frygter ikke noget 

Til spørgsmålet om, hvad Ole mon frygter i livet kommer svaret rent: ”Ingenting”.
”Slet ingenting?” spørger jeg en anelse paf, og Ole følger op: ”Jeg ved godt, at det kan lyde lidt dumt, men jeg frygter vitterligt intet. Heller ikke at dø. Jeg er vild med fair speed, and I love rollerblading, pretty fast. Jeg talte med nogle venner så sent som i går om, at jeg engang var udsat for en skiulykke, hvor jeg kolliderede med en anden skiløber og blev hevet højt op i luften. Alt fløj af, ski, hat og det hele, og mit knæ blev totalt smadret. Det var selvfølgelig var træls, men momentet hvor jeg fløj – det var fantastisk! Jeg var airborn, og det var et virkeligt lykkeligt øjeblik!”

Interviewet med Ole Henriksen er slut. Vi har rundet emner som afskedigelse af medarbejdere, grådighed og det at kæmpe hårdt for sit levebrød og møde massiv modstand, men det er og bliver taknemmeligheden, der er Oles vigtigste driver: ”Udvis oprigtig taknemmelighed over for dine medmennesker. If it´s fake, they can smell it a mile away!” 

 

 

FAKTA: 

– Ole Henriksen er født i Nibe den 4. maj 1951
– Founder af det verdensomspændende brand Ole Henriksen, som sælges worldwide
– Bor i Los Angeles og København og har skønhedsklinik i Beverly Hills
– Gift med Laurence Roberts, der er uddannet indretningsarkitekt
– Har udgivet flere bøger, hvor den seneste er: ”Det skal føles godt – tag hjertet med på vejen mod succes”
– Ole er hyppig gæst i ”Natholdet”, hvor han blandt andet har bevist, at han er i jernform, men det var oprindeligt Sylvester Stallone, som for alvor fik Ole i gang med at styrketræne
– Følg hashtagget #Oleglow

 

Jeg vil gerne huskes for at være i stand til at sprede glæde

 

 

Oles bedste råd til andre iværksættere:  

Du skal aldrig være bange for at sige: ”Det hér forstår jeg intet af. Vil du være sød at forklare det til mig igen? Der findes aldrig dumme spørgsmål

Vær ikke bange for at løbe panden mod muren. Det sker. Vær i ro med, at du møder modstand på din vej og at det er med til at udvikle dig og få dig til at stå stærkt

Prioritér alenetid. Find dit spot og brug tid på at genoplad batterierne. Det er når vi stiller hjernen på pause, at kreativiteten blomstrer og de gode ideer opstår

 

Jeg har aldrig været vild med pengene. Det er mine ansatte, som betyder noget for mig – at de har det godt og bliver betalt godt og behandlet godt

 

Artiklen er udgivet i erhvervsmagasinet Bizz Up i foråret 2019 og kan læses i den layoutede version her.

 

En skøn dag med Ole ved Københavns Skuespilhus. I love it!

 

Noget af det allervigtigste i livet er taknemmelighed. Lad det aldrig gå i glemmebogen

 

Vil du også møde Mia Wagner, så læs med her. 

 

MAJBRITT MIKKELSEN