”Åh, Luigi, ja nu skriver jeg igen. Kan du huske, at du var min søde ven?
Da vi sad og kyssede i gondolerne, og du tog mig kærligt på gajolerne… La, la, laaaa!”

Lone Kellermans sang ’Se Venedig og dø’ er en aflægger af den oprindelige ’Se Napoli og dø’. Betydningen var, at havde man først set Napoli og al dens skønhed, kunne man roligt lægge sig til at dø, for man kom alligevel ikke til at opleve noget smukkere.

Men hvordan står det til i Silkeborg? Med al den skønhed, som folk taler om. Og taler. Og taler. Gør vi noget ved den? Udvikler vi på den? Eller er vi tunet ind på at forblive en grøn soveby? Spids ører. Nu leger vi en leg. Om, lad os sige, 3 år åbner vi avisen. Der står:

Ny Østre – nytænkning og lokal ildhu sprænger alle rammer

 Det nyetablerede anlæg ved Almindsø har vist sig at være en succes. Både lokale og folk udefra har taget stedet til sig, som er født af Silkeborg Kommunes nye strategi ’Se Silkeborg og dø!’ – en strategi som har til formål at sprænge rammerne for, hvordan man kan udvikle nogle af byens i forvejen populære steder

 Der er rift om pladserne i loungemøblerne på den store fastliggende tømmerflåde ved Ny Østre. Her flokkes familier, forretningsforbindelser, kærestepar og tilfældigt forbipasserende om at få lov at nyde en rejemad og et køligt glas hvidvin, imens musikken strømmer ud af højtalerne og sender tankerne mod sydligere himmelstrøg. Her serveres mad og drikke udelukkende fra lokale restauratører og leverandører; fisk fra Byens Fisk & Vildt, tapas fra Grønne’s, vin fra Vinspecialisten og øl fra bryghusene. Og den is, der langes over disken i den lille bambusbeklædte iskiosk – ja, gæt engang, hvor den kommer fra.

 Bag ’Se Silkeborg og dø!’ står selvfølgelig Silkeborg Kommune, og visionen fra borgmesteren er klar: ”Vi skal skabe unikke åndehuller, som sætter Silkeborg endnu mere på landkortet. Vi har ad åre fået samlet en række steder, hvor potentialet langt fra udnyttes optimalt. Det gælder f.eks. Lunden, den gamle biograf og som her Østre søbad. Steder, som er døet hen i ’plejers salige navn’, men som ved fælles idérigdom og ildhu kan forvandles til attraktive og innovative hot spots. Og vi kan jo se nu, at strategien virker.”

 En afgørende faktor i ’Se Silkeborg og dø!’ er den lokale forankring. En stor gruppe lokale spillere af ingeniører, håndværkere, restauratører, reklamefolk m.fl. har arbejdet tæt sammen med kommunen omkring etableringen af Ny Østre. Det næste tiltag er en satellit af et af byens hoteller. Her kan man bo midt i naturen i et af de ti små flydende hotelværelser, som indenfor kort tid står færdige i den modsatte side af Ny Østre.

”Når man kan i Amsterdam, så kan vi også i Silkeborg!” slutter borgmesteren, før han rejser sig fra stolen under en af parasollerne på den nye tømmerflåde. Mødet i strategiudvalget er slut for i dag. Og der var endda jazzmusik til – se det kan Ny Østre også bruges til.

’Silkeborg – vi får (noget af) det til at ske’. Fint slogan. Men hvor højt tør vi sætte barren?