Kunne det ikke bare være vildt fedt, hvis Silkeborg var Midtjyllands, ja måske endda Danmarks nye smeltedigel for tiltag, der fik både virksomheder og private til at løfte det ene øjenbryn og tænke WTF?!!

Kunne det ikke være vildt fedt, hvis Silkeborg var bare en anelse mindre pæn i kanten? I ved, knap så polerede, knap så nystrøgne og knap så meget trukket over med lyseblåt. Lidt mindre stål og glas og pænt fremførte skåltaler – men liidt mere vildskab og galskab?

Jeg drømmer om mange ting for 8600. Jeg drømmer om at kunne træde ind gennem døren til et stort, råt og rockerfedt miljø, hvor nye og etablerede virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner bor imellem hinanden, i cool containers, kulørte kontorer og kreative hjørner. Et hus hvor man kan blive inspireret, provokeret og innoveret, og hvor arbejde ikke nødvendigvis føles som arbejde. Et sted med plads til leg, fællesskab og events, der giver genlyd langt ud over kommunegrænsen. En toptunet tænketank med Silkeborgs fedeste mødelokaler, pausehjørner med hængekøjer og lækker mad lavet at lokale råvarer og kogt, stegt og braset af én af Silkeborgs dygtige socialøkonomiske virksomheder. Jeg drømmer om et hus, hvor virksomhederne har direkte adgang til faglig sparring og rådgivning fra øverste hylde, hvor de fysiske rammer inspirerer til arbejdsfællesskaber på tværs af fag, til squash i arbejdstiden og til testflyvning af ideer, der ikke nødvendigvis har gang på jord i første hug. Jeg drømmer om et sted, der stikker ud og kalder på både Adidas, Armani, Cadillac og Kildemoes.

Silkeborg vokser. Væksten ligger ligefrem i vores natur – ifølge kommunens nye kampagne der skal trække mennesker og virksomheder til. Men come on… Man scorer altså ikke den lækre pige kun ved at være den pæne revisortype, der står ovre i hjørnet og roder med sit Excelark.

I Vejle har de Spinderihallerne – et af Danmarks største udviklings-og innovationsmiljøer med kreative mikrovirksomheder, FabLab og farver på væggene. Både i Viborg og Skive holder erhvervsrådene hvert år et ordentligt skraldebang af et Awardshow, hvor de for fuld musik uddeler en række priser, imens de fester, skåler i champagne og hylder Anti-Janteloven. Og de gør det, hold nu fast, om aftenen. Og så har jeg ikke engang nævnt dem ude vestpå, som vi ikke må tale om. I det hele taget kunne jeg ønske, at lageret med dén lyseblå maling, som Silkeborg efterhånden har sølet sig selv helt ind i, snart er tømt.

Så, I repeat: Kunne det ikke bare være vildt fedt, hvis Silkeborg var Midtjyllands – ja måske endda Danmarks nye smeltedigel for tiltag, der fik både virksomheder og private til at løfte det ene øjenbryn og tænke WTF?!! Vi har det vildeste potentiale. Og hvem ved, måske det ligefrem ville gøre os i stand til én gang for alle at råbe: Tag dén, Herning!

/Majbritt