Det var min tur til at aflevere klumme i går, men jeg glemte det. Der gik ged i den, så at sige. Hele weekenden stod på ”Gedetræk 2020” – en begivenhed, der var tænkt som en almindelig træning forud for vi fire ”bjerggeders” kommende vandring i Himalaya, men som endte med en sjov søndag i mange menneskers gode selskab. Fælles for folk var, at de deltog i den sidste etape af vores i alt 135 kilometer lange vandring ad Hærvejen fra Aggersund til Silkeborg, hvor slutmålet var stjerneskud og is på byens hotel. Formålet var en indsamling til Legeheltene – et tiltag under Børneulykkesfonden, der i øjeblikket blæser ud på de danske hospitaler, hvor de skaber bevægelse, begejstring og ild i blikkene hos de indlagte børn.

Nu sidder jeg så her og læser beskederne – og flere af dem fra folk, der i forvejen ikke er vant til at gå langt: ”Tak for en fantastisk tur. Jeg vil allerede nu begynde at træne til næste år!”, ”En god og våd tur sammen med dejlige mennesker. Jeg tager gerne et hærvejstræk en anden gang, ”Hvornår skal vi gå igen?” Uden at gå ind i en dybere analyse af, hvad dét at gå – kort som langt – kan gøre for vores krop, for vores sind og i særdeleshed for fællesskabet, så må jeg endnu engang konstatere, at dét at sætte den ene fod foran den anden, skulder ved skulder, har en transformerende virkning på os mennesker.

Jeg er tilhænger af, at man nogle gange bare griber ideen. Helt ud af det blå – og da især hvis den er tilpas mærkelig og helst også lidt bøvlet af føre ud i livet. Det er nemlig ikke sjældent, at ideer hentet ind ude fra overdrevet ender med at blive de bedste. Således i et svagt øjeblik fik en af de andre geder til søndagens fælles affodring bræget ud over forsamlingen, at vi overvejer at gøre gedetrækket til en tilbagevendende begivenhed. Det forslag skulle vise sig hurtigt at blive bakket op af op til flere følgegeder, og nu spirer ideerne lystigt:

”Gedetræk 2021” – en nonstop vandring hele vejen rundt langt Silkeborgs kommunegrænse på i alt 161 kilometer. Der skal være førergeder med ansvar for hver deres strækning og følgegeder, som i tålelige etaper skal gå over bakker og gennem skove og plantager. De vil opleve natur, de ikke vidste fandtes i deres baghave og måske for første gang bevæge sig langs Julsø, Bøllingsø eller Tange Sø. Som afslutning på turen rundt på kommunens ”højderyg” vil der være fælles fodring på Ans Kro, og trækket skal naturligvis støtte én lokal sag, der behøver lys på sig og en hjælpende hånd til de mennesker, den berører.

Nå, hvad siger I? Skal vi gøre det? Mit – og de andre bjerggeders – håb er, at ”Gedetræk 2021” kunne blive en anderledes begivenhed, der udover at rime på Outdoor kunne blive et stærkt trækplaster, som folk husker for at være fællesskabende, favnende og fuld af fremgang.

Lets GOat!