Nå, men så ramte dillen med at kaste sten i hovedet på folk også Silkeborg. Hele to episoder med stenkast fra motorvejsbroer blev mandag morgen og formiddag anmeldt til Silkeborg politi. Heldigvis var der kun tale om materiel skade på de biler, som stenene ramte. Men, fuck, hvor er det sindssygt!

Og hvad skal vi så gøre ved denne trend, om man vil? Udover at gå rundt og frygte for næste gang en gruppe unge mennesker, som har siddet skævt på potten, samler en håndfuld sten op og for sjov – for det er jo bare for sjov – dropper dem lodret ned i knolden på sagesløse bilister?

Skal vi som forældre, henover aftensmaden, huske at bede vores afkom lade være med at kaste sten ned fra motorvejsbroer, bare fordi de keder sig lidt i matematiktimen? Eller skal lærerne i skolen gøre det til fast kotyme at minde eleverne om at det er en god idé at møde op i skolen, når klokken ringer ind, fremfor at løbe rundt på motorvejsbroer og slå tiden – og i værste fald andre mennesker – ihjel? Hvad i himlens navn skal der til, for at børn og unge får banket ind i deres små, forskruede, virkelighedsfjerne fnatmidehjerner, at man da for f*nden ikke kaster sten fra en bro? Jeg ved det ikke. Nogen iblandt os har under alle omstændigheder fejlet på værdierne. Big time. Så…

Kære stenkaster!

Nu skal du høre. Jeg kan sagtens forstå, at du kan gå rundt og mangle spænding i hverdagen, hvis det er dét, som trykker. Det er ikke altid nemt, når voksne sætter dagsordenen og kan finde på at stille både menneskelige og faglige krav, samtidig med at der i samfundet findes et sæt fælles spilleregler, du også skal forholde dig til. Hårdt. Ja, måske ligefrem ’nederen’.

Men nu skal du også høre. Vi er nogle herude i det virkelige liv, som tager dine hjernedøde drengestreger pænt alvorligt. I Odense døde for to år siden en tysk kvinde, og hendes mand er nu så handicappet, at han måske aldrig kommer til at tage sig af deres fælles søn, som også var med i bilen, hvor en betonflise en dag – et sekund – smadrede denne families liv. Måske du har glemt episoden, eller aldrig hørt om den, men du, kære stenkaster, kunne have været den dreng, som aldrig skulle se din mor igen og din far kun i glimt. Hvordan lyder det, synes du?

Og ved du også hvad? Om få år er det måske dig, der kører rundt med din familie i bil; kone, kæreste, barn. Hvad tænker du om, at dit barn, hver gang I kører under en motorvejsbro, skal forholde sig til tanken; ”Hvad nu hvis der står nogen deroppe og kaster sten ned på os. Dør vi så? Hva’ mor? Hva’ far?”

Nå, men det synes jeg, at du skal smage lidt på. I mellemtiden skal du vide, at dét som du og dine kammerater har gang i rækker langt ud over drengestreger og aflad for kedsomhed. Det er afsindigt, utilgiveligt, og du må have mere jord i hovedet end gennemsnittet. STOP DET!

https://www.mja.dk/artikel/man-skal-have-jord-i-hovedet-for-at-kaste-med-sten