De æder, skider og skriger. Mågerne i sydbyen. Jeg interesserer mig ikke for de måger. Det er forbeholdt folk i sydbyen. Jeg tror heller ikke på, at dem i sydbyen ville interessere sig fem sekunder for de der måger, hvis de fløj rundt og sked ned i haverne i den nordlige ende af byen. For sådan er vi mennesker; vi er optaget af dét, der foregår i eget reservat. Skide være med alt det andet. Jeg mener; hvem interesserer sig for gyllelugten på landet – udover folk på landet?

Forleden efterlyste jeg klummeemner. ’Mågerne i sydbyen’ var det mest intetsigende forslag af alle. Deraf valget. Jeg går til tider også i biografen og ser en film, jeg på forhånd har dømt ude, fordi den er både dårlig og fordummende. Thi der kan være nye horisonter gemt i at åbne øjnene ind i noget, vi på ingen måde gider forholde os til.

Det bringer mig til mågerne. Én af dem som interesserer sig for dem er Susanne, som samtidigt er frustreret over kommunen, der ikke gør noget ved problemet trods lange korrespondancer med opfordring til handling. Susanne fik fire spørgsmål og dermed mulighed for at gøre os andre klogere – og hvem ved – måske ligefrem interesseret i ’Mågerne i sydbyen’:

Måger – helt ærligt, og hva’ så?
– Alle dyr er sat i verden for at spille en rolle, hvor måger primært hører til ved havet. Men siden vi flyttede til sydbyen i 2010 er bestanden af måger, der aggressivt kredser rundt og larmer vokset betragteligt. Vi kan fx ikke sove med åbne vinduer om sommeren, og det føles ærligt talt nogle gange som at bo i en større havneby.

Hvad har sydbyen, som mågerne er vilde med?
– Vi har søerne tæt på, men vi har især mange høje huse bl.a. med flade tage, hvor mågerne tager ophold og kan sidde uforstyrret. Og selvom Silkeborg er en ren by, findes der måske mange små, private fødekilder, som de også tiltrækkes af.

Hvorfor er det kommunens opgave og hvad drømmer du om, at de skal stille op?
– Fordi vi befinder os i midtbyen, hvor der er flere ikke-private bygninger, som ejes blandt andet af kommunen. Jeg oplever bestemt, at kommunen lytter, men svaret et det samme; at de drøfter det på et møde. Min drøm er, at de tager fat om roden af problemet og regulerer bestanden ved fx at fjerne rederne. Man kan bekæmpe rotter og andre skadedyr – hvorfor så ikke måger?

Andre byer har fået dispensation til at regulere bestanden med skydning. Er det en løsning?
– Måske. I Danmark blev der i 2018 givet 36 tilladelser og kun 3 afslag. I Aalborg midtby har det været en succesfuld metode til regulering, hvor de har fjernet 1.348 reder og skudt 1.151 måger. Så man kan godt, hvis man vil.

Således oplyst om mågerne, der ikke kun hærger sydbyen, men hele Silkeborgs midtby. Om jeg er blevet klogere? Ja, lidt. Tilbage står i hvert fald spørgsmålet om, hvorvidt vi ender som en ’beskeden havneby’, hvis vi fortsat plastrer hele byen til i høje huse med flade tage.