Den 3. september, ’98 for fanden
Første dag på højskole
Og første gang vi mødte hinanden
4 måneder på grøn fløj
Vi hang altid ud sammen
Tiden gik så stærkt, YO
Det var fryd og fucking gammen

Fuck hvor var det… Så fedt
Ja så fucking hot at gå på højskole
Det styrede for hårdt
Ja det var bigtime
Så ryst din røv
Ja det var så fedt
Så fucking hot at gå på højskole
Det styrede for hårdt
Ja det var bigtime
Så ryst din røv til den her

De hedengange Angora-drenge lavede med sangen ’Kun Minderne Tilbage’ sjov med, hvordan højskolelivet blev forgudet tilbage i 00’erne. Måske sangen inden længe får en revival, idet Danmarks unge netop nu strømmer til landets højskoler – så meget, at flere højskoler har oprettet ventelister grundet den rekordstore efterspørgsel.

Hvad handler det så om? Skyldes det, at der ikke er jobs at få, eller at de unges rejseplaner ud i den store vide verden er gået i Corona-vasken på ubestemt tid, og hvad kan man så finde på? Umiddelbart ingen af delene. Ifølge Folkehøjskolernes Forening skyldes interessen primært én ting; coronanedlukningens konsekvenser for fællesskabet. Efter lang tid alene derhjemme længes flere og efter fællesskaber og begynder i højere grad at overveje, hvad der reelt har betydning i livet. Fællessang, som er en af hjørnestenene i højskolen, har gjort Højskolesangbogen hip, og Grundtvig – som netop var en af initiativtagerne til folkehøjskolen – og hans budskab om at livsoplysning og dannelse er for alle, har på magisk vis fundet vej til stuerne. Noget er der i hvert fald sket.

Som barn af folkeoplysning og frisind drømmer jeg om, hvor fantastisk det ville være, hvis højskole-hangen ikke kun er et tidsbegrænset skvulp i badekarret, men derimod en blivende bølge af begejstring for denne del af vores kulturhistorie og dens uovertrufne evne til at skabe forpligtende fællesskaber med plads til individet. Jeg drømmer om, at nye højskoletraditioner kickstartes i familier, der ellers har for vane at vælge den direkte og ofte mere teoretiske vej mod voksenlivet. Det levende, talte ord kan noget, som ingen lærerbøger formår. Et boost til højskolerne vil med stor sandsynlighed kanalisere fornyet energi ud i det frivillige foreningsliv med endnu flere forpligtende fællesskaber til følge. Og den slags er som bekendt ikke så ringe endda. Så ryst din røv – og ”Let’s make Grundtvig great again!”