For godt tre uger siden afleverede jeg min søn på efterskole. Det er der mange gode grunde til, at jeg er ualmindeligt glad for. I det hele taget er jeg stor fan af, at de unge bliver herpet ud af matriklen, hvor de kommer i kontakt med andre voksne, der stiller andre krav, og hvor alt i hele verden ikke er til debat. Jeg glæder mig hver dag over de kompetencer og værdier, min søn får stoppet i den mentale rygsæk og som gør ham til et helstøbt og langtidsholdbart menneske, der både er til at holde af og holde ud. Nok om det.
Men én af de ting jeg (også) glæder mig over, er, at han med et trylleslag er væk fra en årgang, hvor der iblandt nogle af skolens elever – og deres såkaldte ”festvenner” rundt om i Silkeborg – har vist sig at herske en alkoholkultur, som burde hives op med rode og med ekspresfart sendes hen, hvor peberet gror. Her på bagkant har jeg fået serveret sætningen: ”Vær du glad for, at din dreng er videre!” Det har vist sig, at nogle af førerhundene i gruppen af festglade 14-15-årige har sat en dagsorden, der hedder, at man kun er velset til fester, hvis man drikker alkohol. Så er du mest til Faxe Kondi eller Jolly Cola, kan du spare både deodorant og hårlak og blive hjemme hos mor og far. So long. Adieu. Adios. ”Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’ Mulle?”
Og nej. Gruppepres er ikke noget nyt. Men det faktum udløser vel ikke en legitimering? Ifølge en undersøgelse blandt 1.000 15-25-årige lavet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse har hele 42 procent oplevet, at en ven har forsøgt at presse dem til at drikke mere, end de havde lyst til. Som i næsten halvdelen.
Og nej, jeg er heller ikke 100 år. Endnu. Jeg husker også de alkoholfrie halfester i slut 80’erne, hvor vi – snedige som vi jo var – gemte lunkne øller i busken til senere konsumering (flaskerne var dog altid på mærkelig vis forsvundet, når tørsten meldte sig). Og der var da også en enkelt eller to, som kastede op i en hæk. Bevares. Jeg mindes bare ikke, at vi blev udelukket fra fællesskabet, hvis vi var til sodavand frem for alkohol. Og det er dér, jeg synes, at filmrullen hopper af. Omvendt går tendensen måske meget fint i tråd med, at kun hver tredje forælder har styr på deres børns alkoholforbrug, imens resten giver børnene frit spil, trods dét at unge med faste regler hjemmefra drikker langt mindre end deres jævnaldrende – og i øvrigt fortsætter med at drikke mindre.
Måske viden som denne har det med først at komme for dagen, når der er frit lejde for at levere den. Jeg ved det ikke. Men hermed en opfordring til forældre, der måskeee har en festglad alfahan eller hun gående derhjemme, som kunne trænge til at se ”Zappa” med en efterfølgende alvorssnak om, hvad der er ret og vrang i et fællesskab. ”Drik eller smut” er under alle omstændigheder et alvorligt no-go!
0 kommentarer