”De der vil opgive grundlæggende frihed for at købe en smule midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.”

Benjamin Franklin, en af lederne bag den amerikanske revolution, sagde i 1775 disse evigtgyldige ord. Men det er jo længe siden. Længe før velfærdsstaten overtog styringen af vores samfund. Længe før en lille virus førte til nedlukning af vores land og kortslutning af vores samfundsøkonomi. Og længe før et enigt Folketing lynhurtigt og uden skelen til sundhedsfaglige forbehold skar store lunser af vores dyrebare frihedsrettigheder i frygtens og tryghedens navn. De frihedsrettigheder, som er selve fundamentet for vores demokrati – og i øvrigt vores garanti for, at staten ikke kan undertrykke os med sin magt.

I lille Danmark har hverdagen med Corona, forbud og påbud så småt indfundet sig. Med mistænksomme blikke går vi i store buer uden om hinanden, imens vi forsøger at kompensere for den vanvittige Corona-dans med små, anstrengte smil. Som autoritetstro lemminger gentager vi mantraet #Sammenhverforsig og forsøger at få det til at give mening samtidig med, at vi ignorerer det faktum, at dem som lider mest under landets nedsmeltning er præcis dem, der er blevet brugt som undskyldning for samme; de syge, de svage og de ældre, som nu på 2. måned sidder alene uden social eller fysisk kontakt.

Vi spritter os af i forsøget på at beskytte os selv og hinanden mod en virus, som er mindre dødelig end almindelig influenza. Et faktum som medierne undlader at italesætte, fordi frygten sælger bedre, og fordi medierne har valgt være at magtens talerør fremfor den fjerde statsmagt. Vi spritter os af i håbet om at beskytte os mod livets farlige naturlighed, også selvom truslen er lillebitte. For ”stormen” kom jo aldrig. Corona-afdelingerne på landets sygehuse står næsten tomme hen. Læger og sygeplejersker sendes hjem, fordi der ikke er noget at lave – altså bortset fra de tusindvis af aflyste operationer og undersøgelser, som fandt sted i Corona-hysteriets navn.

Imens finder stikkerblanketter og regeringsforslag om at politiet må trænge ind i vores hjem uden dommerkendelser vej til sofalandskaberne, og gennem lovord om mere tryghed vaccineres vi imod frihedstrangen og lysten til at sige magthaverne imod. Trangen dulmes med mere ensidig mediedækning, imens vi nikker; ”Ja. Ska’ nok. Vi har jo heller ikke været lydige nok i påsken, så hvor højt skal vi hoppe nu, mor?”

Men er det tryghed vi får, når vi pakker os ind i hyggetæpper vævet af frygt, imens vi udskammer kætterne, der drister sig til at stille spørgsmål ved strategi, retning og metode? Glemmer vi, at den ultimative tryghed kun opnås i en isolationscelle med gummi på væggene – overvåget, kontrolleret og helt uden frihed? Og er det mon dét, vi i al hemmelighed drømmer om?

Så hvad vælger du? Frihed eller tryghed? Benjamin Franklin roterer i sin grav, imens du overvejer dit svar.

Klummen er skrevet af Zune Holm og Majbritt Mikkelsen og kan også læses på www.mja.dk her.