Det er bekvemt at have styr på tingene. Tømreren ved præcis, hvordan han bygger en carport, advokaten hvordan han fremlægger en sag, og fotografen hvordan han redigerer et billede. Rutinerne sidder mejslet ind i rygraden, vi er on the safe side, det hele kører. Styr på pisset.
I 2003 lavede Lars von Trier filmen ”De fem benspænd”. Her stillede han sin ven, Jørgen Leth, fem vanskelige opgaver og filmede hans forsøg på at løse dem. Leths film ”Det perfekte menneske” blev genindspillet fem gange på Triers betingelser med det sigte at få Leth til at snuble både menneskeligt og kunstnerisk. Trier lod én film optage i Cuba, en anden i et af verdens fattigste områder, en tredje som fristil, en fjerde som tegnefilm og den femte som et brev læst op af Leth, men skrevet af Trier, som var det skrevet af Leth og stilet til Trier. ”Begrænsninger sætter gang i den kreative proces,” sagde Trier, hvortil Leth konstaterede, at han tydeligt kunne mærke fortvivlelsen, desperationen og afgrunden, men også at ”jo vanskeligere opgaven er, jo bedre og mere interessant kan løsningen også være.”
Benspænd bruges også som vej til ny indsigt i andre brancher. I 2015 bevægede 37 af verdens bedste kokke sig ud på ukendt grund ved at bytte køkkener for netop at flytte grænser og booste kreativiteten. Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, udtalte dengang: ”Du skal ikke komme med dit ego, men som om du var elev. Det er ikke meningen, at jeg skal komme og lave den mad, jeg normalt laver med de råvarer jeg normalt kunne finde på at bruge. Jeg begynder helt fra scratch.”
Og hvor vil jeg så hen med disse benspænd? Nå ja, jeg hørte engang Peter A.G. sige til et foredrag, at han havde givet en flok tømrere det benspænd at samle hans nye træhus med gammeldags dyvler fremfor søm og skruer. ”Jeg vil se, hvad de håndværkere virkelig kan,” var hans ord.
Jeg er nysgerrig på effekten af benspænd og på, hvordan begrænsninger haler os væk fra den sikre havn med chance for, at løsningen bliver bedre eller måske ligefrem skaber mere værdi? Hvad sker der med tømreren, hvis han dropper søm og skruer i næste carport? Gør det ham mere præcis på øjemål? Hvilken effekt får det, at læreren ikke må maile til forældrene, men kun ringe i telefon? Bliver hun skarpere i ordvalg eller mere opmærksom på nuancerne? Og politikeren, hvis han undlader sit standardsvar til pressen? Eller hvad med klummen, hvis skribenten ikke må bruge kommaer, tillægsord eller noget tredje i en tekst? Får klummen mon et helt nyt perspektiv?
For hvad ER det, vi virkelig kan?, som Peter A.G. spørger. Måske det er på tide, at vi spænder lidt mere ben for os selv og hælder lidt mere pis på styret fremfor altid at have så forbandet meget styr på pisset.
De næste 5 klummer fra min pen er således med indlagte benspænd.
/Majbritt
PS: Du kan skrive dig op til at få disse – og andre benspænd – direkte i din indbakke. Læg din mail enten i højre side eller under kommentarfeltet.
Og tak fordi du læser med 🙂
Hej Majbritt
Jeg er nødt til at følge med, for at finde ud af hvor meget pis der kommer på styret ?? det er nemlig super godt at bilve provokeret en gang imellem.
Forsat god dag til dig