IMG_4353

Tre på tur – i Kenya (2)

Så kom den. Regnen. Og lad os lige slå én ting fast: Når det regner hernede – så regner det altså! Himlen åbner sig, og lynhurtigt er hullerne i vejene fyldt op med rødbrunt mudder. Det regner mest om aftenen, og når regnen pludselig med ét holder op igen, så kommer cikaderne med deres øredøvende larm og fylder natten.

 

Dagen idag stod i elefanternes tegn. I udkanten af Nairobi ligger David Sheldrick Wildlife Trust´s Orphans Projekt – et børnehjem for forældreløse elefanter fra alle dele af Kenya. Her opfostrer man forældreløse elefantunger og sætter dem tilbage i naturen, når de har vokset sig store og stærke og igen er klar til det vilde liv på savannen.

 

Elefanterne er en truet dyreart, og desværre er tendensen med de forældreløse unger stigende. Den primære årsag til det er den ulovlige og nådesløse jagt på elfenben. Krybskytter tager livet af elefantmoren for at få fat i stødtænderne, og ungen – som er dybt afhængig af mælken fra sin mor – bliver ladt alene tilbage. Nogle unger er blot to uger gamle, når de bliver fundet og bragt til centret udenfor Nairobi, hvor de iøvrigt bliver navngivet efter dét område, som de er fundet i. Så nej, vi mennesker skal IKKE købe elfenben. Overhovedet. Det er den eneste måde, at vi kan sikre, at der fortsat findes elefanter på kloden.

Projektet er et af verdens mest succesfulde rednings- og rehabiliteringsprogrammer for forældreløse elefanter, og en stor oplevelse var det uden tvivl at komme helt tæt på de gevaldigt selskabelige elefanter fra både “indskolingen” og “mellemtrinnet”, som vi blev enige om. De mindste af dem gnubbede sig lystigt op af én, og hvis man ikke var hurtig nok til at få skosnuderne trukket til sig, kunne man lynhurtigt gå hen og føle sig en anelse “trådt over tæerne”. Så stod de dér, kiggede på én og blinkede, så øjenvipperne farede op og ned. Andrea ville gerne have den mindste, som var på størrelse med en shetlandspony, med hjem. Men moren var vedholdende. Ingen huselefant i denne omgang!

 

Efter et par timers “rush our” i en stegendes hed taxa – igen med en sød og snakkesalig taxachauffør – tilbragte vi resten af eftermiddagen i den lokale skønhedssalon. I Kenya er det almindeligt, at kvinderne gør ret meget ud af sig selv. De går til frisøren, hvor de får sat og ofte får flettet deres hår. De får lavet manicure, pedicure osv. osv. Det er normalen og med andre ord ret så ilde set at sløse på dette område, når man er kvinde. Så derfor er der altid liv og glade dage på de lokale saloner, hvor folk kommer ofte, får vendt aktuelle emner og går fornyede ud af døren.
Ved siden af mig ligger der lige nu to børn og sover. Den ene ligner en lidt yngre – og ret sød – udgave af Bob Marley. Tre (stive) timer tog det at få flettet fem poser kunstigt hår på hovedet af Andrea. Moren fik ordnet fødderne (pure heaven!), og Johannes fik klippet manken. 345 kr. for det hele. Værsgo!

 

Det er sen aften nu. Udenfor larmer cikaderne stadigvæk højlydt ovenpå det massive regnskyl. De næste fire dage må regnen godt blive væk. Imorgen tidlig er der nemlig take off. Masai Mara kalder. Rygsækken er pakket med kikkert. Det er tid til safari!

 

Goodnight na kulala vizuri!

 

“Baby, don´t worry about a thing, cause every little thing is gonna be alright” (Bob Marley)

 

IMG_4356

1Kommentar
  • Hanne Mikkelsen

    7. april 2015 at 18:59 Svar

    Hej ‘i tre håber og tror på i har det dejligt .det lyder spændende glæder os til at høre meget mere når i er hjemme igen , hilsen og knus herfra mor

Tilføj en kommentar