Pædagogfri børneopbevaringsbusser – det nye sort!

”På venstre hånd, børn, har vi JYSK Park – et fuldblodsstadion til 120 millioner, hvoraf kommunen har betalt de 60 plus 20 til en lounge, som er endt i ’småt brændbart’. Og lidt længere fremme vil I – også på venstre hånd – kunne se det nye Museum Jorn. Og dét museum, kære børn, er meget bedre end det gamle, fordi…øhh…ja, bare fordi. Det kaldes et præstigebyggeri. Sig efter mig: ”Præ-stiiige-byggeri!”

 

”Men hr. buschauffør – hvornår kommer vi til parkeringskælderen og butikscentret?”

 

”Øjeblik, lille ven. Vi kører først hen, hvor Regionshospitalet Silkeborg engang lå. Det var Danmarks bedste mindste sygehus, men… ja, jeg kan ikke helt huske, hvad der skete med det, men pyt! Nu ligger der en BILKA, og det er jo også meget sjovere! Og nu skal I bare se! Til højre har vi Rådhuset. Det er derinde, jeres fremtid bliver ’djøffet’ igennem, og hvor man laver flotte ’reduktionskataloger’ for at se, hvordan man kan spare de sidste varme hænder væk. Sådan som det gik pædagogerne.”

 

”Hvad er en pædagog, hr. Buschauffør?”

 

”Jo, ser du. En pædagog er en uddød race. Der er vist en enkelt tilbage på Silkeborg Museum. De blev hårdt ramt tilbage i 2008-18, selvom både børn og voksne var helt vilde med dem. Først forsøgte man at ’djøffe’ dem ned med skemaer, rapporter osv. Men sejlivede, det var de! Til sidst lykkedes det dog at få dem sparet HELT væk. Det er jo derfor, vi har indført børneopbevaringsbussen, så vi kan køre rundt og se på vores by med alle dens flotte monumenter, ikke sandt? Nå, kære børn. Så kører bussen ikke længere. Vi ses i morgen. Og husk nu at spise og tisse af hjemmefra!”

 

Ja, lad os grine, imens vi kan. Sagen er den, at Silkeborg Kommune for længst har bevæget sig ud på et så massivt skråplan med besparelser på børne- og ungeområdet, at ordvalget for det efterhånden er ligeså mangelfuld som forklaringerne på, hvordan man kan blive ved med at barbere en skaldet. Pædagoger går syge på arbejde, fordi deres kollegaer ellers ikke kan få tingene til at hænge sammen. Ledere savner ordentlighed i forhold til børn og medarbejdere. Ikke rutchebaner, lejrture eller økologisk saftevand. Ordentlighed!

 

Men før vi pipper, at det er regeringens skyld, så lad os lige få én ting skåret ud i dyrtkøbt granit på tværs af Søvej: Ja, der er beordret besparelser i verdens største offentlige sektor, men som allerede er på vej retur i puljeform. Men besparelser hvor? Politikere træffer beslutninger primært baseret på embedsmændenes anbefalinger. Og hvem af dem foreslår besparelser i egne rækker? Den effektivisering, som er sund fornuft i det private, er en by i Sibirien i det offentlige. At spare er nemlig ikke dårligt i selv, men det er en velkendt øvelse at skubbe børn og ældre foran sig og fjerne fokus fra embedsvældet for i stedet at påkalde sig befolkningens harme mod planlagte effektiviseringer. DERFOR har vi snart overtal af kolde hænder. Og hvem ved, snart børneopbevaringsbusser med sloganet på siden ”Silkeborg – vi får det til at ske!” Ja, det skal jeg da lige love for.

Ingen kommentarer. Endnu.

Tilføj en kommentar