IMG_2605

“Mor, hvad drømmer du om? Ægte.”

Dét spørgsmål fik jeg på et tidspunkt af min datter. Vi havde siddet længe på havnen dén tirsdag eftermiddag i solskin. Vores ben dinglede udover kanten, imens vi spiste is og holdt øje med fisk og ænder i Silkeborgs havnebassin. Andrea og mig. Vi snakkede om skolen, om at være en god ven, om sommerferie, leggins, ærlighed, One Direction, skilsmissefamilier og dyr på savannen. Hverdagsting når man er 9. Og så snakkede vi om drømme.

 

Det gør vi af og til, når vi er alene. Jeg spørger hende, hvad hun går og drømmer om, og med tiden er det blevet en slags yndlingsbeskæftigelse. Og et studie for sig. Fordi drømme har det med at ændre form. De er foranderlige. Og heldigvis. Vi har nemlig gennem årene brugt ret meget tid på at drømme om lyserøde benvarmere, Hello Kitty penalhuse og nyt hamsterbur hver 2. uge. Nu handler det mere om koncertbilletter, safari i Afrika og egen frisørsalon. En frisørsalon, der skal hedde ”humørfrisør.dk”. Men det er en helt anden historie.

 

Men for første gang kom spørgsmålet retur. Overraskende. Sjovt. Og stort; ”Mor, hvad drømmer du om. Ægte?”
”Hvorfor spørger du om det?”, var mit umiddelbare og ikke specielt reflekterende voksensvar.
”Fordi du tit spørger mig. Og nu vil jeg gerne vide det fra dig!”

”Nåehh…”

Og så sad hun bare og ventede. Helt stille og med det dér forventningsfulde blik, som kun børn har…”Og mor, du behøver ikke sige noget, før du er klar. Jeg venter bare”.

… ah hem… well, here we go…

 

Så fortalte jeg hende om, at jeg i mange år har drømt om at sejle jorden rundt. Om hvordan jeg drømmer om at trække stikket og krydse Atlanten i en 42 fods sejlbåd med mand, børn, konservesdåser og dykkerudstyr. Om at gå igennem Panama Kanalen og besøge små eksotiske sydhavsøer på den anden side af kloden. Deromme hvor bølgen er mere end blå og tiden har tid nok. Jeg drømmer om mødet med menneskene, duftene, historien, maden og musikken. Jeps! På den totalt Troels Kløvedal agtige måde, hvor der kun er det allermest nødvendige med om bord; familien, fiskestængerne, kildevandet og kærligheden.

 

Jeg drømmer om at lave mine egne og helt unikke rejsebeskrivelser med udgangspunkt i mødet med mennesker. Hudløse, sjove, farverige og finurlige rejsebeskrivelser, som ingen andre har lavet dem før. Derude på havet, mellem atoller, kulturer og farvede fisk. Det er dét, jeg drømmer om.

 

Det blev nogle fine minutter dér på havnen, hvor jeg var blevet inviteret til at fortælle om min største drøm. På én eller anden måde er det som om, der sker noget særligt, når det er et par børneører, der lytter. Farverne bliver klarere og duftene stærkere. Ukonkret bliver konkret. Halve drømme tæller ikke i regnskabet, fordi ”Mor, hvad drømmer du om. Ægte?”

 

Så min lommefilosofiske tanke på en helt almindelig tirsdag er; husk det! Spørg dine børn, hvad de drømmer om. Stort som småt. 50 gange. 100 gange. Fra de er helt små. Fordi én eller anden dag kommer spørgsmålet tilbage, og du får lov at svare helt uden filter.

 

Og allervigtigst… du får chancen for at blive endnu skarpere på, hvad det egentlig er, som DU går og drømmer om. Ægte.

 

Og jeg skal ud og sejle!

4 Kommentarer
  • Pernille Blix

    19. februar 2015 at 12:48 Svar

    Lige præcis!! 😉

  • Mikkel Kappel Mikkelsen

    3. marts 2015 at 15:36 Svar

    Jeg skal FLUKS hjem og spørge ungerne hvad de drømmer om.

    • Majbritt Mikkelsen

      3. marts 2015 at 16:23 Svar

      Gør det! 🙂

      • Mikkel Kappel Mikkelsen

        4. marts 2015 at 11:56 Svar

        Gjorde det! Og fik lige nøjagtig 3 minutter med Lucas’ drømme om alt mellem himmel og jord, før spørgsmålet ramte mig: ‘hvad drømmer du om Store Mikkel’? Skøn, uforberedt og lige ud ad landevejen i befriende børnehøjde.

Tilføj en kommentar