11127070_10205883264016491_1962289230_n

I Grønland er der ingen skilte

På vores første køretur rundt i byen kunne vi lynhurtigt konstatere, at der ikke findes ret mange skilte i Nuuk. Der er ingen skilte, der viser vej til lufthavnen. Der er ingen skilte, der viser vej til skibakken. Der er ingen skilte, der viser vej til Landstinget, til universitetet eller til politistationen. Der er ikke engang et skilt til sygehuset. Så lad os bare slå det helt fast med det samme … det ER ret småt med skiltningen i verdens mindste hovedstad.

 

Det spekulerede vi lidt over, Thomas og jeg. Og snakkede om det: “Der må da være nogen, som engang har forsøgt sig som skiltemagere i Grønland. Måske slog de aldrig helt igennem?” (måske de glemte at skilte med det).
“Måske blev de hujet ud af byen, fordi deres skilte var af for dårlig kvalitet og ikke kunne klare klimaet?”. “Måske er der slet ikke nogen, som har opdaget, at der her ligger en åbenlys forretningsmulighed, som ingen andre endnu ikke har være kløgtige nok til at snuppe som den første?”
Måske, måske, måske.

 

Sidst på eftermiddagen dukkede forklaringen så op. Vi var dumpet ind hos Charlotte, som sammen med sin mand og sine børn har boet de seneste 5 år i Nuuk, hvorfra hun driver sin succesfulde konsulentvirksomhed.
En halv kop kaffe senere var det grønlandske skiltemysterium opklaret:

 

“Er man i tvivl om, hvor man skal hen, så spørger man de mennesker, man møder. Og du møder ikke nogen, som ikke vil hjælpe”, lød den korte version.

 

Den lidt længere version var, at for det første er Nuuk så lille en by, at alle ved, hvor alting ligger. Der er ganske enkelt ikke brug for skilte. For det andet, så kan de mennesker som kommer udefra – og som ikke kender byen – jo spørge sig frem, hvis de har brug for hjælp. Simpelt. Bare spørg. Og du får altid et svar.
Fordi sådan er grønlænderne. Det er en del af deres kultur og deres mentalitet. De er umiddelbare, ligefrem og hjælpsomme. Man snakker med hinanden og hjælper hinanden. Med alt muligt. Og med at finde på vej.

Så… hvad skal man med skilte?

 

Godt spørgsmål. Hvad i alverden skal man med skilte?

 

Så sad vi der…og tænkte lidt.
Egentlig er det jo ikke så besynderligt endda. Vi er jo selv stødt på det. Fra vi ankom blev vi modtaget med åbne arme, smil, hjælpsomhed – og humor især. Der er ikke så meget cirklen rundt. Og det handler ikke kun om at finde vej fra A til B. Det er grønlændernes måde at være i verden på. Åbenbart.

 

Og JA, det kunne vi (sgu) godt lære noget af som danskere. Det er næsten for banalt at sige det.

 

Og det kan sådan set også godt virke lidt åndssvagt, når vi “bare” snakker om noget så simpelt som skilte, men Charlotte har ret. Hun har ret, når hun helt overordnet siger, at vi danskere har en tendens til at tro, at vi skal lære grønlænderne alt muligt om alting. Vi ved bedre. Istedet for at se på, hvad vi som danskere rent faktisk kan lære af den grønlandske kultur, så kommer vi anstigende med alle vores råd og vejledninger om det ene, det andet, det tredje og det fjerde. Der er masser af ting, såkaldte værdier, som er født i vores kultur, men som vi synes er så enestående og fantastiske, at de da uden tvivl da skal transporteres til Grønland, “fordi så bliver alting meget bedre”. Som om.

 

Og hvad kan man så lære af det?

 

Skulle man rejse hjem og lave en event, hvor man trækker sorte affaldssække ned over alle skilte i hele Silkeborg og dermed opfordrer folk til at spørge hinanden, istedet for at bare at gå forbi med skyklapperne slået ned? Skulle man stille op til Folketinget med én enkelt mærkesag: “Væk med skiltene – frem med dialogen”.
Eller hvad med om vi i al sin enkelthed bare begyndte at skele lidt (mere) til, hvad den grønlandske kultur (og mange andre kulturer for den sags skyld) ellers har at lære os hjemme i vores lille let forplumrede danske andedam?

 

Jeg tror på det sidste.

 

Nå, men vi fik en fantastisk modtagelse på vores første dag i verdens mindste hovedstad. En hovedstad uden skilte. It is.

 

I dag skal vi ha fundet frem til Blå Kors og Kangillinnguthallen i Nuuk.

 

Vi spørger om vej ♥

7 Kommentarer
  • Dorit

    28. april 2015 at 16:43 Svar

    🙂 Så spørg også om vej til Dooit Design – en oplevelse af moderne grønlandsk kunst og brugskunst – meget af det i glas, og noget i naturens materialer. Læs også min blog, hvis I vil se flotte billeder her fra Nuuk og omegn http://dooit-justdooit.blogspot.com

  • Lone mikkelsen

    28. april 2015 at 18:37 Svar

    dejligt ikke? 🙂
    der er jo ikke så stort 😉
    god tur. husk billeder 😉
    savner grønland

  • Birgit Gedionsen

    28. april 2015 at 20:05 Svar

    der er skiltemalere og skiltevirksomheder og skilte i massevis i Nuuk. Find f.eks Arctic Logo.
    Og “sådan er grønlænderne” er liiiige lidt provokerende kategorisk. Men når det er så pænt, som du skriver, tager vi da gerne imod ros.
    Blå kors ligger lige ved siden af Fritidshjemmet Aqqaluks får på Aqqaluks plads, som findes på bykortet.

  • Tove Hansen

    28. april 2015 at 20:18 Svar

    Mange tak Majbritt for så stor og enkel beskivelse af dine oplevelser,du har virkelig fået en gave,som jeg har haft siden barnsben.Du beskriver os grønlændere som vi er,Inuit.Endnu engang mange mange TAK,du fik en plads i mit hjerte,over din hengivne beretning af vores by.

  • Ulrik Augustussen

    28. april 2015 at 23:03 Svar

    Det varmet om hjertet når man læser den slags. Tak skal i have :o)

  • Anders H. Andersen

    29. april 2015 at 16:36 Svar

    Rart at læse din beskrivelse og din oplevelse af den grønlandske kultur. Jeg er meget enig med dig mht. dit syn på vores syn på os selv som danskere.
    På et punkt tager du dog fejl. I Tasilaq hvor jeg har boet i et par år, er der faktisk skilte med vejnavne., vel at bemærke på grønlandsk. Jeg boede f.eks på Eartassimappimut, hvilket betyder vejen til hjemmet ( børnehjemmet ) og ligeledes var der en vej til sygehuset. Det vil altså sige at vejnavnene mest gav betydning for grønlandsktalende og i første omgang ikke for udefrakommende. Jeg er iøvrigt enig med dig i at vi har meget at lære i Grønland, ikke mindst om os selv og vores arrogante forhold til omverdenen. 😉

    • Majbritt Mikkelsen

      30. april 2015 at 10:30 Svar

      Jeg mener, at vi har meget at lære AF Grønland 🙂
      Tak for din kommentar, Anders.

Tilføj en kommentar