Efterskole – dannelsesrejse eller showoff?

Avisklumme, Midtjyllands Avis, 26. september 2017

 

Efterskoleophold – mere end bare et ”slaskeår”
Efterskolerne oplever historisk høj tilslutning. I august tjekkede i alt 28.800 elever ind på landets 246 efterskoler, hvilket er 400 mere end sidste år. Noget tyder altså på, at forældre har fået øjnene op for, at hurtigt ikke nødvendigvis er lig med godt, når det gælder de unges vej gennem uddannelsessystemet – og det til trods for, at vi gennem flere år til morgenmad har spist politisk korrekt Fremdriftsreform sødet med bonuspoint skyllet ned med en krads ”anti-sabbatårs-shot”. Men efterskolen klarer tilsyneladende fortsat frisag. Danskerne sender i hvert fald deres børn på efterskole som aldrig før. Spørger man rundt, hvad der er så unikt ved efterskolen, dukker ord som forpligtende fællesskab, livsduelighed og dannelse op. De unge indgår i en hverdag, hvor nye voksne stiller krav til dem, og hvor fællesskabets gevinster afhænger af den enkeltes bidrag til samme. Til spørgsmålet om, hvorfor efterskolerne oplever et så massivt boom, kan man argumentere ind i, at vi som nation er blevet bevidst om, at vi skaber stærke(re) individer ved at give plads til folkelighed og fordybelse fremfor at squeeze de unge igennem systemet hurtigst muligt – men også at efterskolelivet ikke bare er et ”slaskeår”, men derimod har stærkt fokus på det faglige indhold. Også.

 


Efterskoleophold – nyt showoff for de ressourcestærke
Efterskolerne oplever historisk høj tilslutning. I august tjekkede i alt 28.800 elever ind på landets 246 efterskoler, hvilket er 400 mere end sidste år. Det kan måske undre, når et efterskoleophold i snit koster ca. 51.000 kr. – en pris, der er steget med små 43% på bare 10 år. Men den udskrivning lader ikke til at påvirke danskerne, som sender børn på efterskole som aldrig før. Kigger man tallene efter, viser det sig dog, at antallet af elever fra familier med høj indkomst over de seneste 4 år er steget med næsten en tredjedel. Det er et problem, mener både Efterskoleforeningen og politikerne, der gerne ser elevsammensætningen afspejle det danske samfund. Efterskolerne skal være tilgængelig for alle, mener begge parter, som dog ikke kan finde enighed om vejen til målet. Til spørgsmålet om, hvorvidt efterskolerne er blevet et elitært kagebord, kan man argumentere ind i, at vi som nation har et stadigt stigende behov for at flashe vores succes, hvis vi da ellers hører til i det ressourcestærke samfundslag. Store biler, og dyre ferier er således ikke længere nok til at vise, hvor godt vi er ved muffen. Nu er efterskoleophold for både Mathilde, Mads og Mikkel i 9. og 10. Klasse gået hen og blevet de riges nye showoff.

 

*Klummen er et journalistisk eksperiment inspireret af Efterskolernes Dag i søndags. Der er sandt og falsk gemt i alt, og fortællingens farve afhænger af, hvilket vindue, vi vælger at kigge ind af. Se selv.

 

Ingen kommentarer. Endnu.

Tilføj en kommentar