I forgårs havde jeg en dag i morskabens tegn som "med-julevært" i den lokale radio. I går var jeg til begravelse. Livet er en umanerlig underlig størrelse, som kalder på at blive levet hver eneste dag med det faktum in mente, at vi ikke aner, om...
Indlægget er IKKE sponseret af Kijafa kirsebærvin, selvom det sagtens kunne være tilfældet. Jeg laver nemlig endnu ikke sponserede indlæg på bloggen, men vil ikke afvise at gøre det, hvis Kijafa melder sig på banen som de første ;-) Nå, men i dag var jeg i...
Der er leveringstid på klummeindlæg. Når du læser disse linjer, er det onsdag eller torsdag. Ja, måske er det blevet fredag eller ligefrem lørdag. Grundet den leveringstid er indlægget her skrevet i søndags. Sent søndag aften som i nøjagtigt to døgn efter et Paris badet...
Dette er det oprindelige klummeindlæg til Midtjyllands Avis onsdag den 18. november, men indlægget blev skiftet ud med "Når livet står stille og går videre" som følge af fredagens terror i Paris. Og livet går (heldigvis) videre. Så ...
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Michelle Hviid, var, da jeg stødte på et af hendes blogindlæg på Facebook, som en af mine venner havde delt. Overskriften var "De liberale svin". Jeg slugte det råt. En fed blanding af skarpe holdninger, anti-jantelov, humor og et velplaceret spark over skinnebenet til...
Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være en af flere meningsdannende klummeskribenter på Midtjyllands Avis. Det vil jeg gerne. Her kan du læse min første en af slagsen: Ha nu en mening! ”Ja, da!” var min første tanke, da jeg blev spurgt, om jeg ville være...
Jeg har i flere år haft en rød mappe stående bagest i skabet. I kælderen. Det er den eneste røde mappe, jeg ejer, og den er fyldt til bristepunktet med sørgelighed. Intet andet. Den er stoppet med gensidige beskyldninger, tolkninger, anklager, personlige angreb og i...
For en måned siden skrev jeg sådan her på Facebook: "En 70 timers arbejdsuge er slut. For to år siden kastede jeg mig ud i et crazy, grænsende til selvmorderisk projekt, som ser dagens lys senere på året. Måske bliver vi høvlet ned - ingen ved det....
For omtrent 4 måneder siden gik min far og jeg igang med at høvle overskydende flæsk af sidebenene. Vi var begge nået til det punkt, hvor "bukserne straaammer de rigtige steder og livet var hårdt!". Eller sagen var selvfølgelig den, at bukserne strammede de HELT...
I går postede jeg et billede på Facebook af min sovende mor. Teksten lød sådan her: "Min søde mor sover ♥ Men hun har også slidt og slæbt i de forgangne 3 uger; lavet mad til alle mulige og umulige, som er kommet forbi, gået gaderne tynde sammen...