images

Når alder ingen alder har

Selvom jeg godt ved, at det er noget fis, så har jeg det i bund og grund ikke specielt godt med alder. Det er de mest besynderlige tanker, der melder sig en gang imellem. Noget i retning af…

 

“Hvis jeg lever det dobbelte af, hvad jeg har levet nu – og det har jo kun varet et splitsekund – så er jeg 80 år lige om lidt.” Eller

 

“Når Andrea (som går i 3.klasse) er færdig i 9.klasse er jeg 47 år. Syv og fyrre! Så er der kun 13 år tilbage til jeg bliver 60. Og kun 20 til de 80. Og vi ved allesammen, hvor hurtigt 20 år går. For 20 år siden var vi i 1995. 1995 var jo i foregårs! Panik!”

 

Det er ikke altid lige rationelt, lad os sige det sådan.
Forleden, en tidlig fredag morgen kørte jeg til Viborg for at interviewe en kvinde, som er på vej til de 80 år. Hun hedder Kis og er et ikon på sit felt med gymnastik, idræt og bevægelseslære. Kis svømmer, løber, går til spinning og underviser i omegnen af 20 timer om ugen i alle mulige former for bevægelse. Som 72-årig tog hun en uddannelse som fitnessinstruktør, og hun har netop købt en spritny mountainbike, som hun kører på flere gange i ugen. Dagen efter interviewet skal hun ud på en 25 km lang rute i skoven sammen med sine cykelvenner. Hun har en fortid som gymnastik- og idrætslærer på højskolen i Viborg, hvor hun stadig kommer tit. Skolen har en linje, der forbereder unge mennesker til bl.a. politiet og jægerkorpset, og de er i ret god form, de unge mennesker. Men faktum er, at de ikke kan følge med Kis. Hun sætter dem af.

 

Jeg husker hende tydeligt fra jeg var barn og turnerede med mine forældre land og rige rundt til gymnastikstævner og den slags. Hun var der altid med sin genkendelige frisure, særlige statur og markante fagter. Der findes kun ganske få mennesker, der aldrig rigtig ændrer udseende, uanset hvor gamle de bliver. Kis er én af dem.

 

Vi snakkede længe den fredag. Om hendes historie, hendes lyst til at blive ved med at udfordre kroppen og om motivationen. Hvor finder hun den? Og er der virkelig aldrig en sofa, der overmander hende?
Men Kis er typen, der, som hun selv siger det; “bliver ved med at være nysgerrig på livet. Det gør, at jeg holder mig skarp. Man skal jo leve til man dør.”

 

Efter lange snakke, pauser og betragtninger, var der kun ét spørgsmål tilbage, som jeg var nødt til at få svar på:

 

“Kis, føler du dig nogensinde gammel?”

 

Hun kiggede på mig og svarede:

 

“Næ, jeg føler mig ikke gammel. Jeg har bare levet i mange år”
……..

 

PS: WOW!

Ingen kommentarer. Endnu.

Tilføj en kommentar